Brug rabatkoden påske og få 10% rabat på alt - BEMÆRK LÆNGERE FORSENDELSESTID
Brug rabatkoden påske og få 10% rabat på alt - BEMÆRK LÆNGERE FORSENDELSESTID
Køb for 499 DKK mere
og få fri fragt
Guide: sådan kommer du godt i gang med krystaller - krystal.dk

6 populære krystaller at starte med

6 minutter
6 minutter

Hvad er krystaller, og hvorfor er de gode at kende til? Det er nogle af de spørgsmål vi i dette blogindlæg vil forsøge at svare på. Krystaller er nemlig meget mere end bare smukke sten, og det er derfor flere og flere danskere har inviteret krystallerne ind i deres liv.

Hvad er krystaller?

Lad os starte med det vigtigste. Hvad er krystaller, og hvor kommer de fra? Krystaller er skabt af moder jord, og de skabes under et enormt tryk og høj varme gennem tusinder af år. Krystaller er naturligt, og de dannes via en krystaliseringsproces, hvor mineraler stables i et mønster gennem en lang geologsk proces. Det betyder, at den samme krystal har samme struktur uanset, hvor i verden den er fundet. Krystaller er ligesom meget hårdføre og kan snildt klare sig millioner af år uden at gå til grunde. I Danmark har vi i øvrigt også krystaller, og selvom vi ikke har de høje bjerge, så er der faktisk ganske store forekomster af bjergkrystal på Bornholm.

Hvad kan krystaller bruges til?

Der er ingen tvivl om, at krystallers popularitet også skyldes deres skønhed. De er ganske enkelt dejlige at kigge på, og stenene har siden tidernes morgen været brugt som pyntegenstande både i hjemmet og som smykker. Det er dog ikke hele sandheden om krystaller. I dag er stenene først og fremmest kendt for de vibrationer, energier eller kræfter, som mange mennesker mener udgår fra de smukke sten. Men ligesom krystaller kan være meget forskellige i størrelse, form og farve, så er deres egenskaber også forskellig. Nogle krystaller giver ro og balance, andre giver fokus, mod og lidenskab. Fælles for alle krystaller er det dog, at det er lige netop er et spørgsmål om tro. Og da tro som bekendt kan flytte bjerge, så kan vi kun opfordre dig til at tro på krystaller, for der er vist ingen tvivl om, at dem der tror også er dem, der får mest ud af deres krystaller.

Hvis du går ind med et åbent sind og giver krystallerne chancen for at påvirke dit liv i en ønsket retning, så er der med andre ord også en lang større chance for at denne forandring vil indtræde. Krystaller har det bedst og er mest kraftfulde, når de er i tæt kontakt med din krop. Det er derfor forarbejdede smykker og lommesten er yderst populære. Mange mener, at rå uforarbejdede sten er mere virksomme end polerede sten, men de er også tit større. Rå sten egner sig ikke så godt til direkte fysisk berøring, da de kan have skarpe kanter, men sådanne sten er fremragende at have stående i hjemmet eller på kontoret.

Krystal healing - krystal.dk

Her er 6 fremragende krystaller at starte med

Alle krystaller har deres egne helt særlige kendetegn, vibrationer og egenskaber, så det kan være lidt af en jungle at kaste sig ud i første gang man bliver interesseret i krystallernes magiske verden.

Hvilke krystaller man skal vælge afhænger naurligvis af ens temperament, livssituation og præferencer, men når det er sagt, så er der alligevel 6 krystaller, der bare er lidt mere populære end andre krystaller.

Krystal nummer 1: Rosakvarts

Kærlighedsstenen med det smukke lyserøde skær er en af de mest elskede krystaller. Stenen siges at tiltrække kærlighed, og det er vel og mærke både kærlighed mellem mennesker, men mindst lige så vigtigt; kærlighed til dig selv. Rosakvarts har en blid energi, der kan fjerne negativ energi og fylde rummet med positivitet harmoni. Rosakvarts skulle eftersigende også eliminere negativ stråling fra computere, iPhones, TV og alle de andre elektroniske ting v omgiver vores liv med. 

Læs mere om rosakvarts her

Krystal nummer 2: Bjergkrystal

Her er den smukke klare krystal, der eftersigende rummer selveste det guddommelige lys. Stenen er meget brugt som healersten, fordi krystallen har helbredende evner. Bjergkrystal er desuden godt for intuitionen og styrker dine tankeprocesser. Endelig er det værd at fremhæve, at bjergkrystallen også kan bruges til at rense andre krystaller, så det er så afgjort en vigtig krystal at have i sin samling.

Skål med bjergkrystal - krystal.dk

Læs mere om bjergkrystallen her

Krystal nummer 3: Citrin

Lykke, overflod, rigdom og power. Ja, det er er uden tvivl de mange gode egenskaber, der har gjort citrin til en af de mest populære start-krystaller herhjemme. Citrin sælges ofte i store rå stykker, som du med fordel kan have i dit hjem, men det er bestemt heller ikke dumt at placere en lille poleret citrin i lommen, næste gang du skal til eksamen, jobsamtale eller andet, hvor et godt resultat kan gøre en stor forskel.

Stykker af citrin - krystal.dk

Læs mere om citrin her

Krystal nummer 4: Lapis Lazuli

Måske den smukkeste krystal af alle. Den kongeblå lapis lazuli fra Afghanistan har begejstret os gennem det meste af mennesket historie. Stenen siges, at åbne sindet og udvide din spirituelle horisont, men det er også visdomhedens krystal, og det er god sten at have i lommen, når du skal træffe vigtige beslutninger. Vidste du i øvrigt, at Michelangelo brugte knust lapis lazuli støv til at blande den blå farve han malede det Sixtinske kapel med? 

Læs mere om lapis lazuli her

Krystal nummer 5: Turmalin

Turmalin er en fremragende beskyttersten, der indgyder selvtillid, grounding og en indre ro. Turmalin er også god, hvis du ønsker transformationer i dit liv. Stenen understøtter forandringer og yder beskyttelse i svære situationer. Krystallen er elsket, smuk og ikke til at komme udenom i sin samling. Vidste du i øvrigt, at turmalin tidligere blev brugt til at rense piber, så hvis du er piberyger, så er der endnu en grund til at få fingrene i den smukke sten.

Læs mere om turmalin her

Krystal nummer 6: Ametyst

Den sidste krystal på listen er naturligvis ametysten. Det er en fremragende krystal, der kan hjælpe dig med at finde balancen i dit liv. Stenen giver deuden beskyttelse og selvtillid, og så er den kendt som ædruelighedens krystal. I det gamle Grækenland kom man ofte en ametyst i munden, når man drik vin, for så kunne man eftersigende ikke blive fuld. Du er velkommen til selv at teste om det virker...

Læs mere om ametysten her

Ametyst geode - krystal.dk