Angst er desværre et alt for almindeligt problem, og det kan virkelig være invaliderende for vores sociale og fysiske liv. Mange af os døjer således med angst og frygten for, hvornår det næste angstanfald skal ramme enten hos os selv eller hos nogle som vi holder af.
I denne artikel vil vi gennemgå syv krystaller, der siges at have en god beroligende effekt, der kan lindre angst og hjælpe dig med at tøjle den i hverdagen.
Ingen mennesker bør leve med angst, men det er desværre tilfældet. Heldigvis er der mange måder, vi kan dulme frygten og håndtere angsten på. En af metoderne er at kombinere krystallernes helbredende evner med traditionel terapi.
Krystallerne kan nemlig hjælpe os med at finde ro og få pulsen under kontrol. Her er en liste over de syv krystaller, der siges at have den bedste beroligende effekt på den menneskelige psyke og krop.
Rosenkvarts er en smuk krystal, der bringer fred, kærlighed og ro ind i dit liv. Denne sten vil berolige dit hjertechakra, hvis du er bekymret over misforståelser, konflikter eller uoverensstemmelser, så kan rosenkvarts skabe en kærlig bro og derigennem gøre det lettere at finde og mærke de gode ting I er fælles om
Derudover vil rosenkvarts hjælpe dig med at styrke dit selvværd og overvinde din frygt. Hvis du leder efter mere harmoni i dit liv, så hav altid en rosenkvarts lommesten på dig eller i dit hjem
Hvis du, eller en du holder af, lider af angst, kan det være en stor hjælp at have en blonde agat i sin nærhed. Stenen har i mange tilfælde en øjeblikkelig beroligende effekt og er rigtig god til stoppe tankemylder og give indre ro i kaos. Blonde agat er en fremragende sten til at minimere ængstelig energi og berolige et hyperaktivt sind. Derudover siges det, at blonde agat gør det lettere at kommunikere, og ligesom med alt andet vi bøvler med her i livet, så er det at kunne tale godt med hinanden første skridt på vejen til at få det bedre.
Grøn Aventurin er en egentlig hjertesten med en energi, der harmoniserer, beskytter, helbreder og endda vækker hjertet. Aventurinens energi giver en afslappende stemning, hvilket gør den til en fremragende ledsager, når du har brug for at håndtere følelsesmæssige bekymringer og reducere din angst og dit stressniveau.
Hvis du desuden har svært ved at formulere dig, så kan sodalit stenen, ligesom Grøn Aventurin, også øge din selvtillid og gøre selvudfoldelse blandt andre mennesker lettere.
Sodalit giver sindsro i ordets egentlige forstand. Sodalit afslapper sindet, og mange mener, at stenen kan lindre, når hjerter hamrer afsted med 100 kilometer i timen og angsten er ved at få overtaget. Hav sodalit i din lomme eller håndtaske og mærk den beroligende energi. Sodalit kan også hjælpe dig med at balancere store følelsesmæssige udbrud, hvilket til tider kan være hensigtsmæssigt.
I den sorte turmalin finder mange modet til at skabe personlig forandring. Stenen er yderst kraftfuld og den kaldes også en beskyttersten, fordi den er kendt for sine beskyttende egenskaber, og det siges, at den kan højne dit humør og bekæmpe frygt og negative tanker.
Generelt siger man om turmalin, at den renser og traansformerer tung energi til let energi, og det hævdes, at krystallen kan danne et beskyttende energifelt omkring personen, der bærer stenen på sig. Turmalin ændrer med andre ord negative tankemønstre til positive og styrker din selvtillid.
Tigerøje er en stærk sten, der er forbundet med det gule Solar Plexus chakra, hvor viljestyrken bor. Tigerøjet kan således hjælpe dig med at finde styrke i dig selv ved at give dig adgang din stærke iboende kræfter, så du bedre bliver i stand til at udnytte dit fulde potentiale.
Udover, sin beskyttende energi, er Tigerøjet fremragende til at manifestere ønsker samtidig med, at du føler dig stærk og fuld af selvtillid.
Den sidste krystal i samlingen af sten, der kan bekæmpe angst, er selvfølgelig den fantastiske ametyst. Denne sten har en meget alsidig energi, og det er derfor en meget elsket og udbredt krystal i terapeutiske kredse. Ametysten har en afslappende og fredfyldt smittende aura omkring sig, og stenen kan således hjælpe med at balancere dine egne, men energierne fra dine omgivelser og erstatte den med en blid og rolig energi, der får dig til at slappe af og føle dig sikker.
Krystaller fungerer på en række forskellige niveauer. Følgende er nogle af de måder at bruge krystaller til at hjælpe med din angst på:
Meditation er en af de mest udbredte og bedste måder at bruge krystaller i kampen mod angst på. Til at starte med skal du forestille dig selv på et sikkert, roligt og stille sted, og når du er ankommet dertil inde i dig selv, så lad meditationen begynde. Hold krystallen i din venstre hånd. Det hjælper dig med at få dine tanker til at forstumme og friggøre indre stress og begyndende angst. For at få et ekstra boost under meditationen kan du også lægge krystallerne på din krop eller lægge dem ved siden af dig.