BRUG RABATKODEN GAVE OG FÅ ET GRATIS KRYSTALHJERTE
BRUG RABATKODEN GAVE OG FÅ ET GRATIS KRYSTALHJERTE
Køb for 499 DKK mere
og få fri fragt

Her er krystal julekalenderen 2022

Årets krystal julekalender indeholder 24 magiske krystaller og en beskrivelse af hver stens egenskaber og oprindelse. Se hvilke krystaller, der gemmer sig bag hver låge i kalenderen.

Sortering & filtrering
Sorter efter
Vælg sortering
Højeste pris
Valgt pris:
DKK
DKK DKK
På lager
På tilbud
Brand/Mærke
Vælg mærker
Kategori
Vælg kategorier
3 produkter
Nulstil filter

1. december

Krystal: Tigerøje

Egenskaber: Øger din koncentration og hjælper dig med at løse problemer. En ægte powerkrystal, der giver klarhed og beskytter sin ejer.

Stjernetegn: Løve og Tyr

Oprindelse: Brasilien

 

2. december

Krystal: Sodalit

Egenskaber: Hjælper dig med at sove trygt og giver selvtillid. Sodalit er også god, når du har brug for at flytte egne - eller andres grænser

Stjernetegn: Vægten og Skytten

Oprindelse: Canada

 

3. december

Krystal: Rosakvarts

Egenskaber: Kærlighed, kærlighed og kærlighed. Rosakvarts er en sand kærlighedsmagnet. Kom den i lommen og du vil snart opleve kærligheden.

Stjernetegn: Løve og Tyr

Oprindelse: Madagascar

 

4. december

Krystal: Onyx

Egenskaber: Virker beroligende og kan hjælpe dig med at afbalancere dine maskuline og feminine sider. Efter sigende er stenen også ganske god for hår, hud og negle, og onyx betyder faktisk negl på græsk.

Stjernetegn: Stjernetegn og Vædderen

Oprindelse: Uruguay

 

5. december

Krystal: Rød jaspis

Egenskaber: Jaspis er en bekymringssten, der giver tryghed og stabilitet selv i svære situationer. Stenen hjælper med jordforbindelse, og så kan jaspis faktisk også forebygge køresyge og svimmelhed.

Stjernetegn: Krebsen og Løven

Oprindelse: Indien

 

6. december

Krystal: Epidot

Egenskaber: Energisten, der inspirerer dig til at yde dit bedste. Skærper din koncentration og gør dig ekstra empatisk i forhold til dine omgivelser.

Stjernetegn: Tvilling

Oprindelse: Madagaskar

 

7. december

Krystal: Unakit

Egenskaber: Her er en fredssten, der symboliserer håb, kærlighed og tilgivelse. Unakit kan også rense elektromagnetisk stråling, så læg den ovenpå jeres TV eller computeren om natten, og du vil måske sove bedre.

Stjernetegn: Skorpion

Oprindelse: Sydafrika

 

8. december

Krystal: Falkeøje 

Egenskaber: I familie med tigerøje og giver overblik - især hvis du er flyvsk. Falkeøje er clairvoyantes yndlingskrystal. Stenen styrker dine psykiske kræfter, så du lettere kommer i kontakt med mere mellem himmel og jord.

Stjernetegn: Vandmand og Stenbuk

Oprindelse: Indien

 

9. december

Krystal: Sølv jaspis

Egenskaber: Tag stenen i lommen næste gang, du skal på ferie. Sølv jaspis er den ultimative beskyttersten. Krystallen giver ro i kroppen og hjælper dig med at finde balance i dit liv.

Stjernetegn: Vædderen og Krebsen

Oprindelse: USA

 

10. december

Krystal: Que Sera 

Egenskaber: Que Sera krystallen kaldes fremtidsstenen, fordi den motiverer og hjælper dig med at skabe en bedre fremtid. Krystallen har en blid energi og er en meget populær sten, der bruges til meditation.

Stjernetegn: Skytten

Oprindelse: Brasilien

 

11. december

Krystal: Chevron ametyst

Egenskaber: Ametysten er yderst kraftfuld, der stimulerer dit tredje øje. Med stenen i lommen får du lettere ved at finde positive løsninger. Chevron ametysten kan også fjerne negative energier og heale dine omgivelser.

Stjernetegn: Fisk og Skorpion

Oprindelse: Sri Lanka

 

12. december

Krystal: Blodsten

Egenskaber: Leder du efter mere handlekraft, så er det blodsten, du skal proppe i lommen. Krystallen er ladet med maskulin energi og giver dig ekstra kræfter. Blodstenen skulle også hjælpe dig til en dybere søvn.

Stjernetegn: Vædder og Vandmand

Oprindelse: England

 

13. december

Krystal: Guinea Jasper

Egenskaber: Beskytter mod negativitet og ondskab. Krystallen er en populær healer- og meditationssten, der virker beroligende og balancerende på din krop. Guinea Jasper associeres med rod chakraet.

Stjernetegn: Stenbukken og Vædderen

Oprindelse: Sydafrika

 

14. december

Krystal: Aventurin

Egenskaber: Heldets krystal. Stenen giver fysisk energi og hjælper dig med at vinde og tjene flere penge. Tag gerne aventurin krystallen i lommen næste gang, du skal til eksamen eller jobsamtale, og lad stenen hjælpe dig.

Stjernetegn: Skorpion og Jomfru

Oprindelse: Brasilien

 

15. december

Krystal: Flint

Egenskaber: Giver jordforbindelse og stabiliserer dine energier, så du bliver bedre rustet til at klare opgaver. Flint siges også at kunne beskytte mod 'onde øjne' og forbandelser og lindre fysiske smerter.

Stjernetegn: Alle 

Oprindelse: Norge

 

16. december

Krystal: Dragesten

Egenskaber: Sejt navn til sej krystal. Dragesten styrker dit selvværd og er god at have i lommen, hvis du oplever uønsket opmærksomhed eller negative vibrationer. Stenen kan skabe fred og harmoni omkring dig.

Stjernetegn: Tyren og Krebsen

Oprindelse: Madagaskar

 

17. december

Krystal: Mookait

Egenskaber: Skubber dig kærligt i den rigtige retning og gør dig bedre i stand til at lytte til din egen krops signaler. Mookait er en australsk vidundersten, der hjælper dig med at finde balance i dit sind og ro i dine omgivelser.

Stjernetegn: Løve og Tyr

Oprindelse: Australien

 

18. december

Krystal: Howlite

Egenskaber: Modvirker stress og hjælper mod søvnløshed. Rygterne siger, at hvis man placerer en howlite på sit tredje øje, da vil man kunne se ind i fremtiden og måske endda også få et glimt af tidligere liv.

Stjernetegn: Tvilling og Vædder

Oprindelse: USA

 

19. december

Krystal: Zulu jaspis

Egenskaber: Vækker den indre kriger og giver energi. Zulu-stenen er en populær krystal fra Sydafrika, der gør dig i stand til at yde dit allerbedste.

Stjernetegn: Tyren og Krebsen

Oprindelse: Sydafrika

 

20. december

Krystal: Bjergkrystal

Egenskaber: Skaber klarhed og giver et stort boost til din intuition. Man siger, at bjergkrystal styrker hjernen og gør vejen til visdom kortere. Derudover er bjergkrystal en glædes- og harmonisten, der er god at have med i lommen.

Stjernetegn: Stenbuk og Vandmand

Oprindelse: USA

 

21. december

Krystal: Obsidian mahogny

Egenskaber: Fremmer kreativiteten og hjælper dig med at give slip på uhensigtsmæssige handlingsmønstre. Med obsidian får du ro i dit indre og genfinder jordforbindelsen selv, når alt er kaos omkring dig. 

Oprindelse: Kenya

 

22. december

Krystal: Blomster jaspis

Egenskaber: Smuk krystal, der siges at have beskyttende egenskaber. Stenen styrker immunforsvaret og virker stabiliserende og giver velvære. Krystallen bruges ofte til sårpleje.

Stjernetegn: Tvilling og Fisk

Oprindelse: USA

 

23. december

Krystal: Kalcedon

Egenskaber: Giver næring til dine drømme, og det hævdes, at kalcedon kan bruges til tankeoverførsel. Med en kalcedon i lommen vil du sandsynligvis dagdrømme mere end du plejer, så pas på i trafikken.

Oprindelse: Tjekkiet

 

24. december

Krystal: Jaspis Breccia

Egenskaber: Kraftfuld krystal der øger din livskraft og giver dig klarhed i hovedet. Stenen siges desuden at have magiske og helbredende kræfter, så jaspis breccia er en nøglesten i enhver krystalsamling.

Stjernetegn: Løve

Oprindelse: Rumænien

@krystal_osterbro besøg vores butik på østerbrogade 88